Wilfa WSCG-2 Kaffekværn

urbancoffee.dk

Denne kaffekværn fra Wilfa klarer alt fra espressokaffe til stempelkaffe. Forbrugerrådet Tænk fremhæver især kaffekværnens evne til at male fin kaffe, som får topkarakterer, ligesom også modellens brugervenlighed bliver rost. Det svenske forbrugermagasin Råd & Rön giver fine karakterer til maskinens kvalitetsindtryk og ligeledes også til kvaliteten af den kaffe, som kværnen producerer. Ligesom Tænk, fremhæver Råd & Rön også den fine kaffe og giver den tæt på topkarakter. Prismæssigt befinder kaffekværnen sig i mellemklassen, mens kvaliteten dog er i absolut topklasse.

Kaffekværnen fra Wilfa har en kapacitet på 250 gram og er velegnet til både espresso, aeropress, filterkaffe og stempelkaffe og du kan let justere kaffens grovhed på maskinen. Maskinen er designet med koniske blade hvilket vil sige, at der produceres minimal varme når kaffebønnerne males. Derved bevares den gode aroma og kaffens smag. Bønnebeholderen har endda et UV-filter, så dine kaffebønner og deres aroma ikke tager skade, selvom kaffekværnen bliver placeret et sted med meget sol.

Wilfa WSCG-2 er udstyret med en elektronisk timer, som kan indstilles fra 0-30 sekunder. Derved kan du kontrollere mængden af den kaffe som bliver malet, hvilket sikrer, at du får en ensartet portion kaffe hver gang. Selve kværnen er udformet i rustfrit stål og der er skjult kabelopbevaring i bunden af maskinen. Kaffekværnen er endda blevet tildelt “Den gyldne bønne” af European Coffee Brewing Center, hvilket er en blåstempling af kaffeudstyr, der kun tilfalder de bedste produkter inden for kaffebrygning.

Fordele ved Wilfa WSCG-2 kaffekværn: 
 Bønnebeholder med kapacitet på 250g
 Velegnet til både espresso-, filter-, aeropress- og stempelkaffe
 Timer-funktion
 UV-filter i bønnebeholderen
 Modtager af prisen “Den gyldne Bønne”